Aloha Salads

Så skete det endeligt! Jeg fik job. Siden jeg kom til Hawaii med min familie og Linneas veninde, havde jeg været i gang med jobansøgninger. Jeg er lidt old school, så jeg kunne bedst lide at cykle rundt og gå ind til stederne for at spørge om en ansøgning, i forhold til at gøre det over nettet. Når jeg var rundt med min mormor, havde hun også altid gode ideer til, hvor vi lige kunne 'stop by'. Efter en måneds tid (eller sådan), hvor jeg hver dag havde steder, jeg ville hen for at spørge, om de manglede hjælp; ansøgningsskemaer, der skulle udfyldes og endeligt køres rundt med for at afleveres, havde jeg uddelt mange håbefulde smil og fastholdte blikke, der forhåbentligt skulle vise, hvor meget det betød for mig at få dét job. Jeg talte på et tidspunkt med min mormors venindes barnebarn, Lisa Leilani ('beautiful flower') Moore, der fortalte mig, at arbejdsgiverne er ligeglade med den slags nu til dags. Og hun fortalte mig om en hjemmeside, hvor man bare kunne sende sit 'resume' rundt. Arh? Jeg brød mig ikke rigtigt om det...

Det endte så også med, at jeg fik job på god 'gammeldags' manér. Maja og jeg var på stranden med min mormor og min halvt hawaiianske mors-kusine, Malia ('plumeria'), og hendes familie (sønnen og datteren deltog i surfkonkurrencen den dag), som igen var sammen med en anden familie, som ejer Aloha Salads – et sted, jeg havde givet min ansøgning til efter anbefaling af Malia. Jeg talte med 'ejerinden' Sara, og snart efter ringede manageren fra Aloha Salads, Elysa, og ville have mig til jobinterview.

Jeg var også til jobinterniew ved en travl morgenmads-restaurant, Boots & Kimos, hvor arbejdsgiveren næsten ikke så på mit ansigt, men kun ned på min ansøgning, som lå i toppen af en stor bunke af samme slags... Dér fik jeg ikke job. Jeg mødte en fyr, Alex Kailani ('beautiful shore') Opedal (han er fra Norge), som havde fået jobbet i stedet for mig-agtigt. Vi snakkede om det, og Alex sagde, han var kommet ind, fordi han havde løjet om alt muligt. - Det er mit problem: Jeg er for ærlig. De ville nok ikke have en pige, der tager tilbage til Danmark for at få sig en uddannelse på uni eller som skolelærer. Ups!

Men! Så fik jeg jobbet hos Aloha Salads! Jaah! Det var en uge inden min kæreste, Jonas, kom på besøg i to uger. - Dårlig timing siger jeg bare! Så altså: Den første uges Aloha Salads gik og så kom Jonas. Jeg nåede at arbejde én til uge, mens Jonas var her. Jeg havde ønsket at få så få timer og dage som overhovedet muligt. Jeg fik fire dage a seks timer.  Om onsdagen kom jeg hjem fra arbejde og sagde: ”I'm going to quit!”. Det var for lidt fritid. Og alt for hårdt: Jeg fik nul minutters pause om dagen; jeg blev hele tiden åndet i nakken af 'the evil manager'; jeg fik hele tiden at vide: ”Multitask, Naja... Faster, Naja... Remember?, Naja???” Puha. Nej tak! (og så for kun 7,25 dollars i timen). Maja og Jonas var søde og prøvede at hjælpe mig til, hvad jeg skulle sige til manageren i stedet, for at høre om hun ville gå på kompromis. Jeg havde i forvejen ønsket, at næste uge ville jeg kun arbejde i 15 timer. Da jeg om fredagen talte med hende, sagde hun, at det nok ikke var det rigtige sted for mig. "You don't fit in". Jeg var enig.

Senere har Malia fortalt mig, at Sara har fortalt, at hun ville have fyret Elysa (som har sagt op!), fordi hun er 'so mean' og ubehagelig. Det trøster mig lidt.

Gode ting ved Aloha Salads: 
Jeg nåede at få fire lækre bestillinger gratis. Jeg har prøvet det hårde arbejdsliv i USA. Jeg har mødt søde piger fra Hawaii på min egen alder. Jeg blev anbefalet en god tatovør af den sødeste af pigerne, Rachel. Og! Jeg har det bedre meget nu! Thank God - I am free! 


:-)