Det er altså ikke hver dag, man møder en orangeklædt, buddhistisk munk på toppen af et bjerg på Hawaii!
Men det gjorde jeg, da jeg hikede Lanikai. Og så var der ovenikøbet to af slagsen! Det var et højest besynderligt syn at se dem, og 3 andre i almindeligt tøj, der næsten kom til at fremstå som disciple, vandre op ad bjerget. Det var dog bare familie, som de var på udflugt med. Men hvorfor disse orange dragter når man bestiger et bjerg? Jeg kom i snak med en af de orange-klædte munke. Han sagde, han hed Shin og pegede på sit skinneben. Den havde han sikkert brugt mange gange. Han var fra Thailand, men var nu flyttet til Pearl City, Honolulu. På grund af problemer med kommunikationen, han havde en utrolig utydelig accent, fik jeg ikke helt fat i, hvad han lavede her, men sikkert ikke så meget andet, end at studere buddhismen og meditere. Han havde mediteret i 17 år og var 39.
Da jeg sagde, at jeg kom fra Danmark lyste hans øjne op, og han sagde 'Ahh Pretarschreikel'. Til at starte med forstod jeg ikke et ord af, hvad han sagde, det var først, da jeg utydeligt opfattede ord som 'soccer' og 'Manchester United', at jeg forstod, at han mente Peter Schmeichel!! Han fortalte, at han udover at interessere sig meget for fodbold også fulgte med i tennis og kunne faktisk næsten udtale Caroline Wozniacki korrekt. På trods af sprogbarrikaderne, der mundede ud i nogle utroligt mærkelige samtaler, snakkede vi i en halv times tid oppe på bjerget og fik da også taget nogle billeder sammen. Vi udvekslede e-mailadresser, så jeg kunne sende billederne til ham, og telefonnumre - Og ja! Han havde overraskende nok en mobiltelefon! Det var mærkeligt, men man må vel følge med tiden, som munk i dag. Eller måske var han bare wanna-be munk og bar dragten for opmærksomheds skyld, og det virkede også ret godt, for vi kom jo i snak, og han scorede mit nummer på det - desværre. Han endte nemlig med at ringe to minutter efter, vi havde sagt farvel, mens jeg var på vej ned og stadig kunne se ham stå og vinke på toppen af bjerget. En ting er, at han ringer meget, en anden ting er, at jeg ikke forstår noget som helst af, hvad han siger. Men han er nu rigtig sjov, og det kan være, Naja og jeg kan besøge hans tempel og prøve at meditere lidt eller lære lidt thai.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar